Hjørring

Samlingssted klar til foråret

Leader+projekt i Sdr. Harritslev har været længe undervejs

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

20-25 frivillige har deltaget i arbejdet, og de hygger sig med det.FOTO: HANS RAVN

SDR. HARRITSLEV: ”Huset” og sportspladsen i Sdr. Harritslev har igennem mange år været landsbyens naturlige samlingssted, og i løbet af det seneste par år er sportspladsen blevet større og har fået mere at byde på. Sdr. Harritslev lagde allerede i 2003 billet ind på penge fra EU’s landsbyudviklingsprogram Leader+, og egentlig var det meningen at projektet skulle udføres samme år, men pga. naboklager og almindelig travlhed, har det trukket ud. Færdigt bliver det dog - til foråret, lover Poul Simonsen fra Sdr. Harritslevs Leader-gruppe. Fliser først Arbejdet kom i gang i sommeren 2004. - Vi lavede først pladsen foran huset, hvor vi har fået et stort flisebelagt areal, fortæller Poul Simonsen. Siden er der plantet hække rundt om legeområdet, så det bliver mere lukket efterhånden som hækkene vokser til. Sportspladsen er blevet flyttet og udvidet, og for enden af sportspladsen er der i det ene hjørne lavet en lille kælkebakke og i det andet er der plantet pil, som med tiden kommer til at danne en labyrint. Fra labyrinten til Huset er der anlagt en sti, og ved siden af pilelabyrinten står skelettet til kronen på værket: En grillhytte bygget med en flot stenvold rundt om. Kun taget mangler, så er hele projektet færdigt. Hjemmelavet - Vi har lavet det hele selv. Det er også derfor det tager tid, forklarer Poul Simonsen. Det hele ser professionelt ud, så man kan ikke være i tvivl om at det er frivillige fagfolk, der har udført projektet. - Vi er da nogle håndværkere. Og vi har haft travlt ligesom alle andre i branchen. Men vi har taget en ordentlig tørn her i efteråret og regner med, at grillhytten er klar i foråret. Så skal den selvfølgelig indvies med pomp og pragt, siger Poul Simonsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste