Lokalpolitik

Samme gamle nummer

"Samme sang, blot med en ny forsanger", er regeringen Løkkes politik blevet kaldt, og indtil videre har vi intet hørt, der modsiger denne beskrivelse. Tværtimod synes den nye statsminister at ville gennemspille forgængerens melodier i nøjagtig samme rækkefølge, som Fogh i sin tid lancerede dem. Således er fritvalgstemaet som noget af det første taget op igen.

Da Fogh introducerede og italesatte det frie valg inden for velfærdsområdet, lød det forjættende og gav da også pote, som man siger, lige indtil befolkningen gennemskuede, at Venstres fritvalg i praksis blot var et andet ord for – farvelfærd. Og det erfarede vi faktisk ret hurtigt. Når fritvalg og privatisering – på det offentliges regning – er én og samme sag, som det er for partiet Venstre, så fører de flere fritvalgsordninger uvægerligt til dyrere og/eller dårligere service. Tænk blot på, hvordan det offentlige sygehusvæsen – gennem alt, alt for høje afregningspriser til privathospitalerne – i årevis subsidierede etableringen af det ene nye private sygehus efter det andet – med det resultat, at ventelisterne alle steder er længere end nogensinde. Helt generelt fremgår fritvalg-privatiseringsprojektets tvivlsomme succes af, at antallet af beskæftigede inden for velfærdsområdet i forhold beskæftigelsen i øvrigt er faldet med næsten 10 pct. i løbet af Foghs statsministerperiode. Den vækst, vi har oplevet i perioden, kan altså langt fra kaldes afbalanceret. Markedserhvervene er i vidt omfang vokset på velfærdserhvervenes bekostning. Befolkningens reaktion fremgår af diverse aktuelle meningsmålinger, der ikke er nådige mod udviklingen inden for den offentlige velfærdsforsyning. Det principielt håbløse i projektet er da heller ikke svært at få øje på. Ingen privat erhvervsdrivende med sine sanser i behold vil gå ind i noget – velfærd eller andet – der ikke lover en "passende" profit ud over omkostningsdækningen. Hertil skal lægges de ekstra udgifter til administration m.v. af det frie valg. Det offentliges "pris" på sine velfærdsydelser er kun – omkostningerne. Fritvalgssnakken fusede da også lige så stille ud – men... Nu har Venstre altså sat det samme gamle nummer på plakaten igen. Hvilken situationsfornemmelse! "Betal mere for det samme; eller betal det samme, men for mindre og/eller ringere". Det tør kaldes et fritvalgstilbud, der er som skabt til en krisesituation. For regeringen er det imidlertid en gratis omgang. Som sædvanligt er det nemlig regionerne og kommunerne, der får overladt aben. De skal føre regeringens fritvalgssnak ud i livet – men for hvis milliarder? Hvem tør tro, at en regering, der ikke engang har tilladt, at de lokale offentlige myndigheder reparerer og vedligeholder – for ikke at nævne, fornyr – deres anlæg og bygninger, pludseligt vil bevilge penge til den fordyrelse af driften, der som beskrevet følger med det frie valg og privatiseringen? Nej, vel? Når den nye finansminister taler om frie valg og flere rettigheder, om et større råderum for hver enkelt inden for den fælles, offentlige ramme, så betyder det derfor på jævnt dansk, at han vil fortsætte med tømme vore solidariske velfærdsordninger for reelt indhold. Ja, det giver unægtelig mere plads. Den kan de private velfærdsproducenter så skalte og valte med. Pengene hertil får de fra de billigere offentlige løsninger i takt med, at disse tømmes. Vi andre står tilbage med en formindsket og/eller forringet service for de samme skatteyderkroner. Det holder jo ingen steder. Er den nye regering brændt ud for bæredygtige ideer, næsten før den rigtigt er begyndt at jobbe? I al fald er relanceringen af det bedagede fritvalgsnummer mildt sagt – en fuser.