Aalborg

Samme mål

BORGMESTERPOST:Det er slemt ikke at opnå sine mål, men meget værre slet ikke at have et mål. Jeg er derfor meget ked af, at Venstres Kristian Jensen nu helt afviser, at Venstre vil gå efter at vælte det socialdemokratiske styre i Aalborg. Det må være en træls mavepuster for Venstre og Venstres kandidater, at der ikke vises dem større tillid end det. Det borgerlige alternativ står for mig at se på to fødder, og det vil være mere end almindeligt uheldigt, hvis det ene ben begynder at ryste. Som konservativ er mit mål klart: Aalborg skal have en ny borgmester og et borgerligt flertal. Det er simpelthen en forudsætning for nytænkningen af Aalborg Kommune. Jeg synes målet er klart og opnåeligt. Uden mål er det sikkert, at man ikke får resultater.