Røverier

Samme mand bag flere røverier

Politiet offentliggør foto af røveren

Politiet har offentliggjort foto af gerningsmanden fra den seneste tids røverier, her røveren fra Nærkøb på Boulevarden 33.

Politiet har offentliggjort foto af gerningsmanden fra den seneste tids røverier, her røveren fra Nærkøb på Boulevarden 33.

AALBORG:Endnu en gang har der været røveri i en kiosk i Aalborg-området. Søndag aften klokken 19.34 mødte en knivbevæbnet mand op i forretningen Nærkøb, Boulevarden 33, og truede den kvindelige ansatte til at udlevere alle pengesedler fra kassen. Ifølge indehaveren et beløb på 4300 kr. Nordjyllands Politi har ikke nogle spor af gerningsmanden. Endnu. For man har fotos af ham. Og efterforskningsleder Jørgen Birger Jensen, tror, der er tale om, at manden har begået flere af de efterhånden mange kioskrøverier i byen. - Der er sammenfald mellem fotos fra overvågningskameraerne fra flere af de steder, der har været udsat for røveri. Om det er den samme person, som ham fra søndag aften, ved jeg ikke. Vi har endnu ikke fået båndene med optagelserne fra butikken på Boulevarden, siger Jørgen Birger Jensen. Det seneste røveri blev begået af en dansk mand mellem 20 og 30 år på cirka 175 cm. højde. Han var skaldet, og iført en grå sweatshirt med hætte, som han havde en rød jakke med lynlås over. Ikke stamkunde Han havde specielle cowboybukser på, slidte og med forvaskede hvide striber ned langs benene. Han havde lyse kondisko på og tog de røvede penge med i en lille rygsæk, der er beregnet til fitness-udstyr. Den kvindelige ansatte, der var på arbejde, da røveren kom ind i forretningen, har oplyst til politiet, at hun kan kende stamkunderne på stedet, og at han ikke er en af dem. Hun har ikke set ham tidligere.