Samme respekt til lands og i luften

Han sætter sig ved styretøjet og er parat til at bringe sine 72 passagerer til rejsens mål. Med ro starter han og sikrer, at hele turen foregår på en rolig og for kunderne behagelige måde. Men der er ingen, der klapper! Ingen, der roser ham for en sikker landing, og det på trods af, at han netop har gennemført en tur, der er meget mere farlig end det at flyve. Piloten har kørt bussen. Gennem verdens farligste område - landets veje, men han får ikke ros og ingen gider betale for denne transport. Piloten bliver ringeagtet af hele samfundet, selv om han udfører et langt farligere arbejde end piloten i luften. Begge er de bare chauffører, men den ene får fem-seks gange så meget for sit job som den anden. Han er Landevejens Pilot, men så længe de kalder ham bus-chauffør eller bare chaufføren, og så længe han ikke selv respekterer sit arbejde højt nok, vil ingen andre gøre det. Han kører ikke hver dag til en anden hovedstad men kunne lige så godt gøre det - det er nemlig mindre farligt. Han sikrer - som luftkaptajnen -, at hans passagerer kommer sikkert til deres destination. Tiden er inde til, at Landevejs-piloterne opnår en samme status, som deres kollegaer i luften. De har samme ansvar på jprden som i luften. Forskellen er blot, at luft-bussen koster mere end landevejsbussen. Mon ikke vi skal give alle landevejspiloterne et ekstra smil og sende dem en lille positiv tanke - i stedet for altid blot at stige ind og altid have en klage parat. Er vi som kunder gode nok til at få lov til at køre med?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...