Tyverier

Samme tyv i to villaer

Indbrud på to villaveje i Mariager

Fremgangsmåden har været den samme ved to indbrud i Mariager i tiden mellem tirsdag og onsdag kl. 20. Tyven har aflistet en rude og er kravlet ind i huset. Derfor kan der meget vel være tale om samme gerningsmand. Indbruddene er sket i villaer på Digterparken og Rinddalen i Mariager. Politiet har endnu ikke en opgørelse over, hvor meget tyven har stjålet i de to huse.