Sammen er de stærkere

Virksomheder har fremgang som følge af samarbejde

Esben Heine og Jesper Thomasen
Samarbejdet har ført til denne flotte sav, der vækker opsigt. Fra venstre Morten Tjelle fra Tjelle Byg, Jan Pedersen, Basis-Tryk, erhvervschef Marianne Gade og Peter Mølbjerg fra ?Reservedelsfabrikken.
Dronninglund 20. marts 2018 14:04

DRONNINGLUND: Samarbejde gør stærk, siges det. Det beviser tre virksomheder i Dronninglund-Klokkerholm.

Tjelle Byg manglede et blikfang til det ny domicil i Dronninglund, og hvad er mere nærliggende end at spørge sine samarbejdspartnere. Resultatet er blevet en god tre meget høj sav, der er et synligt tegn på samarbejdet.

Reservedelsfabrikken i Klokkerholm har fremstillet kæmpe-savklingen i jern.

Basis-Tryk i Dronninglund har lavet træblokken", som saven saver i. Og Tjelle Byg har selv lavet tømrerarbejdet.

- Savklingen er skåret ud med en laserskærer, efter at maskinen er programmeret til opgaven, fortæller direktør Peter Mølbjerg fra Reservedelsfabrikken.

- Det har været en spændende opgave, siger montør Jan Pedersen fra Basis-Tryk.

Han har tidligere lavet en kæmpe-stikprop, der stadig er blikfang ved en virksomhed i Dronninglund.

Tjelle Byg er inde i en rivende udvikling. Det er godt 10 år siden, Morten Tjelle tog springet til at blive selvstændig,

For godt et år siden rykkede virksomheden ind i de nuværende lokaler, der er udvidet med blandt andet kontor. Direktør Morten Tjelle er i gang med at bygge nyt stuehus, der skal tages i brug om nogle uger.

Morten Tjelle er såkaldte vækst-iværksætter. Firmaer, der søger om at komme i betragtning skal præstere en vækst på fem millioner kroner og skal øge medarbejderstaben med fem mand på fem år. Det er lykkedes for Morten Tjelle.

Til gennemførelse af dette tiltag er modtaget 50.000 kr., der er brugt til rådgivning.

Erhvervschef Marianne Gade siger, at mange virksomheder har glæde af denne ordning.

- God rådgivning er vigtigt for virksomheder, siger hun

Morten Tjelle koncentrerer sig om det håndværksmæssige, og har en revisor, der kommer i firmaet for at bogføre og betale regninger.

- Jeg kan bruge mine kræfter bedre på mit håndværk, siger Morten Tjelle.

Han indrømmer, at han i og med at virksomheden vokser, skal bruge flere timer på kontoret og med salg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...