Sammenblanding
Det var en overraskelse at læse Nordjyskes leder fredag, den 16. marts, fordi lederskribenten helt imod dansk tradition sammenblander politik og religion.
Det er ellers en af reformationens helt store gevinster at skelne mellem det verdslige og det åndelige. Men det gælder åbenbart kun den ene vej og ikke, når regeringen vil have en kirkelig legitimering af sin politiske idé: den nye definition af, hvad et ægteskab er, og kræver, at man finder en teologisk begrundelse for det, så der kan laves et ritual. Når lederskribenten skriver, at præsterne bare har at rette ind under henvisning til statens tilskud til præstelønningerne, må det skyldes uvidenhed om, at det for en stor dels vedkommende er kompensation for konfiskeringen af store dele af præstegårdsjordene til oprettelse af statshusmandsbrug i forrige århundrede. Da staten ikke havde råd til at betale én gang for alle, blev præsterne i stedet kompenseret for den forringede indtægt. I 163 år har folketinget nænsomt og med omtanke varetaget folkekirkens tarv. Det har fungeret godt, og jeg har aldrig før beklaget, at politikerne ikke udformede den kirkeforfatning, som Grundloven giver løfte om, og som lederskribenten åbenbart mener giver folketinget hals og håndsret over kirken. Nu beklager jeg det, hvor under halvdelen af ministrene er medlemmer af folkekirken, og kirkeministeren ikke tillader folkekirken samme ret som andre trossamfund til at bestemme, hvordan de vil forholde sig til den nye ægteskabslov. Det er ikke sikkert, det ville ændre resultatet, men så ville kirken i det mindste have haft ejerskab til det. Det eneste konsekvente vil være at gennemføre denne politiske idé til bunds, adskille politik og religion og på god luthersk vis fastholde, at ægteskabet juridisk set er en borgerlig ordning og derfor skal indgås borgerligt, uanset om det er tvekønnet eller enkønnet. Så kan vi velsigne folk i kirken bagefter.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.