Sammenbrud i Arena Nord

Frederikshavn Fox tabte bundopgør mod GOG/Svendborg

Frederikshavn Fox GOG/Sv. TGI 27-34 Håndboldligaen, Kvinder FREDERIKSHAVN: Døren til Frederikshavn Fox's omklædningsrum var lukket længere tid end den plejer efter nederlaget til GOG/Svendborg. Og med god grund. Fox- træner Anders Thomsen var nemlig langt fra tilfreds, med det han havde været vidne til. Det er klart, at vi ovenpå en præstation, som den her, lige har nogle ting vi skal havde talt igennem, lød det fra træneren, da døren blev åbnet. Havde en håndboldkamp kun varet 30 minutter, havde han nok haft knap så meget at tale med spillerne om. For i første halvleg fulgte hjemmeholdet med de fynske gæster. Ditte-Marie Andersen tog godt fra i målet, forsvaret var solidt, og i angrebet viste stregspilleren Johanna Wiberg og fløjen Lene Kragh tænder. Blandt andet derfor, var der ved pausen, rent faktisk stadig spænding i opgøret. Den fik GOG'erne hurtigt spoleret fra starten af anden halvleg, hvor hjemmeholdet aldrig kom ud af omklædningsrummet. Årets dårligste - For første gang i år falder vi helt sammen. Vi holder ikke vores aftaler, og der er ikke nogen som ved, hvor de har hinanden, derfor går det bare galt. Det her er uden tvivl samlet set vores klart dårligste præstation i år, for GOG gjorde egentlig ikke noget som kom bag på os, lød den ærlige vurdering fra Anders Thomsen. Bundgyser Frederikshavn Fox har efter nederlaget fortsat kun de to point, de har hentet via to uafgjorte kampe, og nordjyderne ligger nu under nedrykningsstregen. Så der venter der en vaskeægte bundgyser, når ligeledes sejrsløse SønderjyskE på lørdag gæster Arena Nord. En kamp som Anders Thomsen efter aftenens nedtur ikke ligefrem glædede sig til. - Jeg er bange for, at det her nederlag kommer til at svie. Vi skal prøve at finde noget positiv energi inden lørdag, men det bliver svært efter den måde, som vi tabte på her i aften, sagde Anders Thomsen. Kampfakta: Pauestilling: 15-16 Stillinger undervejs: 4-4, 8-9, 11-12, 13- 16, 15-16 (pause), 15-19, 19-25, 21-28, 25-32 Mål for Frederikshavn FOX: Johanna Wiberg 6, Katarina Dubajova 6 (3), Lene Kragh 5, Anja Kristensen 5 (1), Lina Møller 1, Alexandra Møller 1, Lilian Thørholm 1, Gitte Aaen 1, Ingrid Hrckova 1, Mål for GOG/Svendborg: Anna Kareeva 8 (1), Aiko Hayafune 6, Anette Hovind Johansen 6 (3), Malene Dalgaard 5, Tina Flognman 4, Stine Frank 2, Pearl van der Wissel 1, Winnie Mølgaard 1, Stinne Bossen 1 Udvisninger: Fr.havn FOX 2, GOG/Svendb. 2. Dommere: Jesper Carstensen og Morten Winther Tilskuere: 1.345.