Sammenhæng?

TØRKLÆDER:Hej Kirsten Hein. Efter at jeg har læst din ”På kanten” (14.5.), er jeg nødt til at bede dig om en forklaring: Du beskriver med vældigt mange ord, hvorledes tørklædet gennem tiderne har været anvendt til at markere en gruppe af kvinder, eks. nonner og rødstrømper. Andre har også nævnt fiskerkoner og bedstemødre. Alt sammen grupper der er en integreret del af det danske samfund. Hvilken sammenhæng ser du, mellem disse grupper i det danske samfund, til de muslimske kvinder, som bærer tørklædet for at markere en trosretning der på ingen måde er forenelig med det danske samfund? Og som jeg i hvert tilfælde aldrig har hørt udtrykke noget ønske om at tilpasse sig det danske, men som tværtimod ønsker det ændret til at følge Koranens forskrifter.