EMNER

Sammenhold i Sterup

Omkring 150 deltagere til fest på byens sportsplads

Heidi Pølund, formand for Sterup Borgerforening, glædede sig over opbakningen til den årlige sommerfest på byens idrætsanlæg. Omkring 150 deltog i festlighederne.Foto: Kim Dahl Hansen
Heidi Pølund, formand for Sterup Borgerforening, glædede sig over opbakningen til den årlige sommerfest på byens idrætsanlæg. Omkring 150 deltog i festlighederne.Foto: Kim Dahl Hansen Bent Bach

STERUP: Den sidste butik har for længst drejet nøglen i Sterup, men landsbyens knap 200 indbyggere holder sammen og sørger for, at der fortsat er liv på blandt andet den nedlagte sportsplads.

- To gange om året holder vi fest på pladsen, og sommerfesten i år har pænt besøg, storsmiler borgerforeningens formand, Heidi Pølund.

Hun er nyvalgt på posten i år og er samtidig dagplejer med bopæl mellem Jerslev og Sterup, så hun har stort kendskab til lokalområdet.

- Alle kender alle i området, og heldigvis er der rigtig mange, der bakker op om vores arrangementer og således også sommerfesten.

Udover de to årlige, udendørs begivenheder står Sterup Borgerforening også for fællesspisning i byens forsamlingshus to gange om året.

15 med i Sterupløbet

Sommerfesten blev indledt med gratis kaffe og rundstykker, og 15 motionsglade deltog lørdag formiddag i et løb på 6,5 km.

I Pony Games, hvor hest og rytter skulle klare forskellige forhindringer, deltog 12, og der var også rigtig fin deltagelse i det populære havetraktortræk.

- De stærkeste af dem kan trække op til 1200 kilo på slæden, fortæller John Hansen fra Ørtoft Borgerforening, der venligst havde lånt foreningens slæde ud til Sterup.

Han påtænker at arrangere et Vendsyssel Mesterskab i havetraktortræk, og at dømme efter begejstringen i Sterup lyder det som en god idé.

Sommerfesten blev rundet af med fællesspisning og dans i teltet til musik af Traffic fra Brønderslev.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden