Hospitaler

Sammenhold om sygehus

Læserbrev

SYGEHUS:Med regeringens sygehusplan har Region Nordjylland – og Aalborg - udsigt til historiske milliarder til et nyt og topmoderne Aalborg Sygehus. Dermed kan en meget gammel drøm gå i opfyldelse. Men der er enorm forskel på, om det nye Aalborg Sygehus kommer til at ligge ved Sygehus Syd eller i Aalborg Øst. Aalborg Sygehus er både fyrtårnet og akilleshælen i det nordjyske sundhedsvæsen. Det er især Aalborg Sygehus, der med sin status som universitetshospital skal bære specialerne og levere nytækning og nye løsninger til et nordjysk sundhedsvæsen i konstant udvikling. Derfor er det tiden til at mobilisere det stærke sammenhold, som tidligere har sikret Aalborg og Nordjylland store gevinster. Sammenhold er den eneste farbare vej, hvis vi skal nå hele vejen i mål med et nyt samlet sygehusbyggeri i Aalborg Øst. Det viser al erfaring. Derfor skal byrådsmedlem Vibeke Gamst (K) have ros for hendes tilsagn (27.1.). Vi havde hverken fået Aalborg Universitet, Limfjordstunnellen, de nordjyske motorveje og senest en fuldendt miljøundersøgelse af en fremtidig vestlig Limfjordsforbindelse, hvis det ikke havde været for et stærkt nordjysk sammenhold. Vi skal ikke hænge med hovedet, fordi vi ikke straks får alle vores ønske opfyldt. Tværtimod er der særdeles stærke grunde til at vi fortsætter argumentationen for et nyt sygehus i Aalborg Øst: * Først og fremmest skal vi sikre de bedste rammer for sygehusets patienter og personale de næste mange årtier. Som vi allerede har set det med de nyeste og mest moderne sygehusbyggerier vil alene indretningen af et nyt sygehus have enorm betydning for både effektivitet og patienternes oplevelse af behandlingen. Og med en placering i Aalborg Øst sikre plads til fremtidige udbygninger. * Når det gælder trafikafviklingen vil en placering i Aalborg Øst tæt ved motorvejen være optimal - både i den tiårige byggeperiode og i tiden efter. Erfaringerne viser os, at Aalborg kan nå helt i mål, når vi er vedholdende og dygtige - og holder sammen. Et nyt Aalborg Sygehus - yes we can!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst