Sammenkomst sprængte rammerne

Fuldt hus da Lindholm Plejehjem præsenterede personale og ny plejehjemsleder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det ellers store fælleshus ved Lindholm Plejehjem var ikke stort nok, da der forleden var indbudt til sammenkomst for beboere og pårørende.Omkring 80 deltagere, heraf en snes medarbejdere, havde meldt sig til, så da vejret heldigvis viste sig fra sin pæne side rykkede en del af deltagerne udendørs. Der blev budt på kølige drikke og en lækker sommeranretning fra Slagter Ole under arrangementet, som gav den nye plejehjemsleder, Asia Joanna Christensen, lejlighed til at præsentere sig selv, sine medarbejdere, de to sygeplejersker og tirsdags-aktivitetesmedarbejderen. Samtidig skulle der afvikles valg til bruger- og pårørenderåd, men selvom der kom et par gode ideer fra pårørende, var der ikke den store interesse til at melde sig til rådet. Derfor er alle interesserede inviteret til at deltage i næste møde, der foregår i Fælleshuset 5. september kl. 15. Efter indtagelsen af det lette traktement og præsentationen af medarbejderne spillede Eyvins Andreasen kendte sange på sin harmonika. Der blev nynnet og sunget med, og beboer og medlem af bruger- og pårørenderådet, Randrup Jensen, sprang endda op og sang for på melodien Nu går våren gennem Nyhavn.-strøm

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.