Trafikulykker

Sammenstød i Hasseris

En person kørt på sygehuset efter trafikuheld onsdag eftermiddag.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En person blev kørt til observation på sygehuset efter uheldet på Hasserisvej. Foto: Martin Damgård

Et trafikuheld på Hasserisvej i Aalborg sidst på eftermiddagen førte til, at en person blev kørt på sygehuset for at blive undersøgt for piskesmæld. Uheldet skete, da en mand standsede i sin bil ved et fodgængerfelt. Det så den bilist, som kørte bag ham, tilsyneladende ikke, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi. Bilisten kørte op bag i den bil, som standsede foran ham , og det medførte materielle skader på bilerne, men umiddelbart ingen alvorlige personskader.