Sammenstød lukkede bro

SLAGELSE:Storebæltsbroen var lørdag lukket i godt en time for trafik mod Fyn. Fire biler stødte sammen umiddelbart før Sprogø, oplyser Sydsjællands Politi. Politiet fik broen ryddet for øvrig trafik for at give plads til redningskøretøjer, og sammenstødet og den efterfølgende oprydning medførte en lang kø på en lørdag med mange ferierejsende. /ritzau/