Sampdoria-kamp i fare for Zaza

Ka­rim Zaza. Foto: Torben hansen
Fodbold 26. september 2007 06:00

AALBORG: Han har fået en flyvende start i AaB-målet som ubesejret i fem kampe, men nu er vingerne igen stækket på Karim Zaza. I forvejen var det bestemt, at den rutinerede keeper skulle spares i aftenens pokalkamp på udebane mod FC Fyn, men en skade under mandagens målmandstræning betyder, at han er tvivlsom til både superligakampen på søndag mod Viborg og UEFA Cup-returkampen næste torsdag mod Sampdoria. - Der er tale om en lille forstærkning i lysken, der faktisk opstod ud af ingenting. Ifølge AaBs fysioterapeut Henrik Bøgvad kan skaden vare alt fra få dage til to-tre uger, og nu krydser jeg fingre for, at jeg er ramt af det milde tilfælde, siger Karim Zaza. Utroligt bittert Han har bevaret sit vanlige gode humør, men plages også af frygten for en ny længere pause i kølvandet af, at han først for en måned siden var i stand til at gøre comeback efter skulderoperationen i maj. - Sådan går det for folk, der giver sig 110 procent. Nej, spøg til side, det vil være utroligt bittert, hvis jeg tvinges til at sidde udenfor på et tidspunkt, hvor både jeg og hele holdet er på rette kurs, og hvor vi står med en reel chance for at kvalificere os til gruppespillet i UEFA Cup.abel

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...