EMNER

Samtalen - om livet og døden

FREDERIKSHAVN:Annie var ikke meget for at tale om sin sygdom, og måske var det hendes natur, der gjorde, at hun langt henne i forløbet forblev stærk og prøvede at holde humøret oppe. Men 15. november 2006 lød meldingen fra lægerne, at Annie var uhelbredeligt syg, og kort tid før hun døde, fik Lone og Steen en samtale med hende, som betød meget for hele familien. Der er forskellige måder at tackle livet på, og det kan virke barsk og forfærdeligt at skulle forholde sig til kendsgerningerne om sin kræftsygdom, og at man for eksempel skal forholde sig til praktiske ting omkring ens egen begravelse. En aften lå hun inde i sin seng, og Steen kunne se, at hun var ked af det. - Hun var bekymret over, hvad der skulle blive af hende, når hun var død. - Vi snakkede åbent og naturligt om, hvor hun ville begraves og fra hvilken kirke. Vi blev enige om, at hun skulle ligge i nærheden af hendes mormor i et familiegravsted, hvor Lone og mig også skal begraves, fortæller Steen Jensen. Efter samtalen virkede Annie lettet, og for Heidi, Lone og Steen betyder det meget, at hun selv gjorde sig nogle tanker om, hvad hun ville og ikke ville.