Hjallerup

Samvirket i Hjallerup deler igen penge ud

HJALLERUP:Hjallerup Samvirke har på et forretningsudvalgsmøde vedtaget at yde et tilskud på 150.000 kr. til en om- og tilbygning af Hjallerup Kulturhus. Ombygningen vil blandt andet skaffe bedre plads- og arbejdsvilkår for byens lokalhistoriske arkiv. Tilskuddet svarer til, hvad Hjallerup Samvirke mener er 50 procent af, hvad pladsen til netop arkivet koster. Samtidig har Hjallerup Samvirke nu også optaget foreningsmedlem nummer 46 i sin kreds af medlemmer. Det er den nystartede forening med det lidet tilgængelige navn Hjallerup Traktor - Bil - MC. - Museumsforening.