EMNER

Samvittigheden blev lidt dårligere

KØBENHAVN: Når statsministeren i dag træder ud af Amalienborg, vil han være omgivet af de bredeste smil, danske politik kan præstere. Et par smil - de nye - er formentlig blinkende på grænsen til det hysteriske. Til gengæld mangler det pæneste tandsæt i toppen af borgerlig dansk politik. Henriette Kjær vil formentlig hurtigt være ude af sind, når regeringen de følgende dage ruller frem med nyt kampskrift og nye ansigter. Alligevel er Fogh og hans ministerhold svækket. Henriette Kjær ejer nemlig et talent, som hendes efterfølger i regeringen ikke vil have. Hun er et menneske, som næsten alle finder sympati for, og næste ingen har noget imod. En evne så sjælden, at den næsten gjorde det rare EU-postbud Henrik Dam Kristensen til socialdemokratisk formand. Selv når regeringens sociale ansvarlighed var under heftig beskydning, kunne socialministeren Henriette Kjær med troværdighed udstråle, at hun virkelig ønskede at hjælpe. I Familieministeriet fik hun en ny rolle som feel-good-minister, der med større troværdighed end Lykketoft skulle sludre med om børnefamiliers travle hverdag. På Christiansborg spekuleres der alligevel i disse dage kraftigt over, om en politisk rænkesmed tippede pressen om ministerfamiliens nedsmeltede økonomi. Henriette Kjærs sidste bommert som minister var at antyde, at bagmanden kommer fra Venstre. Det ved hun intet om, udover at mange i Venstre afskyer hendes bedre halvdel (...eller hvad for en halvdel, Erik Skov Pedersen nu har repræsenteret), og at hun tre-fire gange har skabt rynkede øjenbryn i Venstres ledelse med politiske udmeldinger, der profilerede hende selv og de konservative på bekostning af regeringspartneren. Reelt har Henriette Kjær nemlig ofte følt sig i opposition til sin egen regering. For eksempel var hun frustreret, da Fogh i 2004 oprettede det totalt indholdsløse "familieudvalg" for at langtidssylte hendes familiepolitiske oplæg: En tre-punktsplan, hun lancerede i vinterferien for nøjagtig et år siden. Men i virkeligheden er der ingen tvivl om, at Anders Fogh Rasmussen har opfattet Henriette Kjær som et aktiv for regeringen. Siden sine tidlige formandsdage har han arbejdet for at neddysse en af de borgerlige partiers historiske svagheder: Ryet for at give fanden i de svagestes forhold. I den kamp, kampen for at give regeringen et menneskeligt ansigt eller en god samvittighed, om man vil, var Henriette Kjær regeringens bedste kort overhovedet. Regeringen er med hendes afgang blevet lidt mere stiv og lidt mindre hyggelig. Samtidig har De Konservative mistet en stemmemagnet. Hun sikrede partiet en betydelig større fremgang i Århus Amtskreds end på landsplan - i Århus var hendes personlige stemmetal kun overgået af Svend Aukens. Henriette Kjær vil næppe gå storsmilende omkring, når hun i disse dage pakker sit ministerkontor ned i de på Christiansborg så allestedsnærværende papkasser. Vi andre må holde øje med dagens nye smil på Amalienborg Slotsplads. Hvis nogen borgerlige politikere har haft gavn af Henriette Kjærs degradering, står de nemlig dér.