Samvittigheden overtrumfer loven

Politikerne løber efter folkestemningen, men det er samvittighedsløst, mener ægtepar i Bedsteforældre for Asyl

Ingeborg og Jørgen Gimbel: Asylsøgere behandles urimeligt. Foto: Scanpix
Udlændingepolitik 6. september 2009 06:00

KØBENHAVN: Lovlydig eller civil ulydighed? For det pensionerede ægtepar Ingeborg og Jørgen Gimbel er der ingen tvivl. - Politikerne løber efter folkestemningen i stedet for at markere, hvad de selv står for, og argumentere for det over for befolkningen. Vi har fået det, som professor Tim Knudsen kalder markedsdemokrati, siger Jørgen Gimbel og forklarer, at en meget begrænset vælgergruppe øver enorm indflydelse på danske partiers flygtninge- og asylpolitik. Det er grunden til, at han og hans hustru er gået aktivt ind i Bedsteforældre for Asyl og ad den vej protesterer over regeringens asylpolitik. Det er også grunden til, at ægteparret er klar til at huse en afvist irakisk asylansøger, hvis han eller hun en aften banker på døren i villakvarteret i Ballerup. - Hvis jeg vælger at bryde en lov, er det, fordi min samvittighed er vigtigere for mig. Det er den, når grundlæggende værdier er truet, og jeg føler, at alle traditionelle argumentationsformer forgæves er prøvet. Hvis der står en ude foran min dør, så hjælper jeg af almindelig medmenneskelighed, siger Jørgen Gimbel. Han viser med højre hånd ud mod vejen. - Hvis en person, jeg foragtede, cyklede der på gaden og pludseligt faldt og slog sig, så ville jeg alligevel løbe ud og lægge plaster på såret, siger han. "Det er almindelig medmenneskelighed", konkluderer han. Kan bære at gå i fængsel Ingeborg Gimbel erklærer sig enig med sin mand. - Vi kan bære at gå i fængsel for det, siger hun. Fængsel kan ud over bødestraf netop være konsekvensen af at hjælpe afviste asylansøgere med at gå under jorden. Men det skræmmer ikke Ingeborg. - Lov er lov, og den skal holdes. Det gælder også de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, men de overtrædes gang på gang. Lovene administreres inhumant og uden mulighed for faglig og saglig indsigelse for flygtninge og deres advokater. Derfor protesterer vi imod asyl- og flygtningepolitikken og administrationen af den, siger hun og forklarer, at "det handler om at slås for grundlæggende værdier som for eksempel retssikkerhed for alle, så vi kan være vores land bekendt". Det er tydeligt at mærke, at livet i villaen ikke står på pensionisttilværelse med småkager til tv-kiggeri. Faktisk ejer parret slet ikke noget tv. Selvom Ingeborg og Jørgen er bedsteforældre til 13 og oldeforældre til fire, er bedsteforældrene for asyl så travle, at deres kalender er mindst lige så overskrevet, som før de for ni år siden takkede af som tjenestemænd på Danmarks Lærerhøjskole. - Asylsøgere behandles urimeligt. Det er helt fra modtagelsen, under selve asylbehandlingen og det efterfølgende ophold som afviste asylansøgere, der ikke kan sendes hjem på grund af forholdene i hjemlandet. Der er pokkers til forskel på, hvordan asylansøgere bliver behandlet i vores naboland, siger Ingeborg. - Regeringen praler af, at reglerne er strammet helt op til kanten af de internationale konventioner. Omkostningerne ved det er bare, at vi ofte overskrider konventionerne, siger Jørgen Gimbel. Ifølge ham kommer langt de fleste af asylansøgerne af nød. - Selvfølgelig er der nogen, som falder udenfor, men begrebet bekvemmelighedsflygtninge har jeg ingen forståelse for. Ingen flygter af bekvemmelighed. Respekt for humanitet Årsagen til, at ægteparret Gimbel er imod den førte asylpolitik, er ikke blåøjet naivisme, men en respekt for den humanitet og medmenneskelig, der er nedfældet i de internationale konventioner. - Vi plæderer ikke for den åbne ladeport, siger Ingeborg. "Vi plæderer for, at Danmark respekterer konventionerne og giver asylansøgere tålelige forhold". Så længe Danmark, efter deres mening, ikke respekterer konventionerne, er Ingeborg og Jørgen Gimbel ikke i tvivl om, at de ikke vil vende ryggen til én, som står foran deres dør, men de opsøger ikke selv dem, som vil gå under jorden. - Der er mange, der har en romantisk forestilling om det at hjælpe disse mennesker. Sådan er det ikke, siger Jørgen. Han forklarer, at det er en meget stor belastning at tage nogen ind. Man skal kunne håndtere, at det er svært at kommunikere med hinanden, ligesom de fleste har psykiske lidelser, som stiller store krav til den tryghed, man skal skabe om dem. Jørgen råder derfor borgere, der overvejer at hjælpe afviste asylansøgere med at gå under jorden, til, at de gør sig alle tankerne klart i forvejen. "Ellers ender det ulykkeligt". /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...