Mellemøsten

Sandhed ilde hørt

Såfremt jeg ønsker at gå ind i en polimik angående mit syn på Israel og USA, skal det være med en velorienteret, rimelig og fornuftig person, en sådan har jeg endnu ikke set eller hørt fra, men jeg skal gerne orientere igen: USA's befolkning udgør ca. 6/7 pct. af jordens befolkning, men de bruger ca. 25 pct. af al den olie som pumpes op, så det er lidt naivt ikke at tro, at USA har interesse i olie, og de ønsker ikke at begrænse deres udledning af CO2. Svineriet på Thulebasen har stået på i mange år, og det er et spørgsmål, om der blev ryddet ordentligt op, efter nedstyrtningen af det atombærende fly for år tilbage. Det burde ikke være nogen hemmelighed at USA stod bag de mange diktaturstater i Sydamerika, også mordet på Allende i Chile stod USA bag. Jeg syntes det er skræmmende at lederen af jordens stærkeste militærmagt er valgt af en fjerdedel af befolkningen, og kun omgiver sig med folk som har dybe rødder i olie- og våbenindustrien. Og de var jo også slyngveninder med Irak under dennes krig mod Iran. Israel har været besættelsesmagt i mere end 30 år, beslaglagt og tyvestjålet masser af arabisk jord til deres bosættelser, slået fire gange så mange palæstinensere ihjel, som de selv har fået dræbt. Det er jo let når man råder over tanks, helikoptere og fly, at Arafat og Sharon er to alen af samme stykke, har jeg ført gjort opmærksom på. De er ikke værd at samle på, de er lige krigsliderlige begge to, de har begge meget tilfældes med Bush. Til slut skal jeg oplyse, at jeg aldrig har kastet en sten, efter andet end en skrigende kat en nat, og med hensyn til svineri, så vasker jeg mig hver dag, og går også til tider i bad. Alle mennesker har lov til at have sine politiske meninger også den, som jeg ikke er enige med, men sandheden har jo altid været ilde hørt. Jens Rosenkilde Lars Falstersvej 4, Frederikshavn