Sandheden fornærmer

Terrorisme 20. september 2006 06:00

PAVEN: Sandheden er ilde hørt – og så blandt muslimer. Ved behandlingen af temaet ”Tro og fornuft” citerede Pave Benedikt XVI undervejs i en forelæsning på universitetet i Regensburg den byzantinske kejser Manuel II, Palaiologos (1350-1425): ”Vis mig, hvad nyt Muhammed bidrog med, og du vil opdage, at det kun var ondskab og umenneskelighed, for eksempel hans ordre til at den tro, han prædikede, skulle spredes med sværdet. – Gud bliver ikke glad ved synet af blod, og ikke at handle fornuftigt strider mod Guds natur. Tro er født af sjælen, ikke af kroppen”. Kejserens bemærkning er fra 1391 og faldt angiveligt under en samtale mellem kejseren og en lærd muslimsk perser. Det var i øvrigt, mens pavens navnebror Benedikt XIII var den ene af den tids tre samtidige paver; de to andre hed Alexander og Gregor. Selv om det kejserlige citat efter det oplyste kun udgjorde en beskeden del af den romersk-katolske paves forelæsning, som slet ikke skulle handle om islam, har han formodentlig valgt disse middelaldercitater med omhu. Ethvert ønske eller krav fra muslimsk side om, at paven skal undskylde sine udtalelser, synes ganske urimeligt. Paven har formodentlig som ethvert andet tænkende menneske fundet det påfaldende og yderst selvmodsigende, at et arrangement, som tillader sig at bære navn af religion, fra sin allertidligste fremkomst har fundet det tilladeligt endsige nødvendigt at udbrede sin lære ved sværdets magt, således som islams udbredelse bevidner. Hvad er værdien af en religion, dersom dens lære ikke kan modtages frivilligt og i tro? Samtidig finder paven umiskendelige paralleller mellem middelalderens muslimske gudsforladte fremfærd og vor tids islamisters fremfærd med terror og omhyggeligt planlagte selvmordsaktioner. Middelalderens krumsabler er blot skiftet ud med raketter, bomber og stjålne passagerfly. Vor tids islamisters adfærd står ikke tilbage for middelalderens kyniske nedslagtning af mennesker, der ikke straks ville antage Muhammeds lære. Såvel med tanke på islams middelalderlige voldsfremfærd som nutidens islamistiske terror er det umuligt at se forbindelsen til noget, der skulle være helligt og gudhengivent. Som reaktion på pavens tale, der netop gik på samklangen mellem gudsfrygt og sund fornuft, lyder nu iscenesatte tirader af ufornuft af uoplyste muslimers skrig og skrål. Hvor ville det have virket befriende og ærligt, om modige mennesker fra muslimske lande stod frem og talte de brede menneskemasser til orden og opfordrede til at vise, at islam ikke blot er mord og terror, men kan sættes i forbindelse med fromhed og gudsfrygt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...