Brandstiftelser

Sandwichkiosk voldsomt skadet i brand

Sandwichkiosken i Rimmensgade i Frederikshavn var optændt af flammer natten til torsdag. Der er formentligt tale om en påsat brand.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Peter Broen

Frederikshavn Kommunale Brandvæsen fik meldingen om branden kl. 2.49, og da brandfolkene nåede frem viste sig at huset var stærkt overtændt. Da der samtidigt er en lejlighed ovenpå selve Sandwichkiosken blev der straks sendt røgdykkerhold ind og man forsøgte at få kontakt til ejendommens ejer. Grundig gennemgået Det lykkedes og han kunne fortælle, at lejligheden ikke var beboet. Men alligevel blev ejendommen minutiøst gennemgået for at sikre, at der ikke var folk i huset. Brandvæsenet gik samtidigt igang med at sikre naboejendommene. Også det lykkedes således at disse ejendomme ikke fik mén af den voldsomme brand. - Vi havde 14 mand igang og kunne først tage afsted her til morgen, siger indsatsleder Rene Bech. Ejendom sikret Ved halvottetiden rullede de sidste brandfolk hjem på H.C. Ørstedsvej. Den brændte ejendom er sikret til brug for efterfølgende polititeknisk undersøgelse. - Vi kan ikke udelukke, at der kan være tale om en påsat brand og derfor har vi sikret ejendommen, således at politiets teknikere kan gå igang med deres undersøgelser, siger Rene Bech. Vis Rimmensgade på et større kort