Sang, billeder og bevægelse

} ANDERSEN: Stubkoret, gymnastikgruppen Sirenerne, Billedskolen og Musikgruppen Pigernes Fornøjelse er gået i samarbejde om en forestilling, hvor H.C.Andersens tekster i sange, prosa og eventyr vil blive fortolket alsidigt i ord, toner, billeder og bevægelse. Det sker i Stubhuset onsdag. Karsten Frisk synger solosange, Jette Gaarde fortælle eventyr og Mie Bruus er konferencier. - Det har været spændende at dykke ned i H.C.Andersen's tekster, fortæller Birgit Skovmand fra Sirenerne. Lederen af Stubkoret, Trine Georgsen, har udvalgt korsangene, og der skulle findes tekster til både fællessang og solosang. H.C.Andersen spænder vidt i poesi, humor og fantasi. Og hans beskrivelser af blandt andet natur og landskaber, er så billedrigt, at det er meget bevægende. I alt medvirker ca 40 personer for at få forløbet til at fungere tilfredsstillende, dels som aktører, og dels som praktisk medhjælp. Nogle vil bage kager, så man bliver heller ikke snydt for det fælles kaffebord. Alt foregår på frivillig basis. Det er gymnastikgruppen Sirenerne, der er arrangører. Og det har glædet Sirenerne meget, at man har modtaget støtte fra Kulturrådet i Støvring Kommune, for uden denne støtte havde det været umuligt for den lille forening at arrangere denne aften. Man håber selvfølgelig, mange vil lægge vejen omkring Stubhuset onsdag d. 27 april.