Sang, blokfløjte og guitar i Dronninglund Slotskirke

DRONNINGLUND:Dronninglund Kirke danner søndag klokken 16 ramme om en koncert med sopran Britta Krarup Møller, blokfløjtenist Monica Klærke samt guitarist Mads Lindblad. På Nordjysk Musikkonservatorium, hvor de alle har afsluttet deres uddannelse, fandt de sammen i en fælles interesse for især barok- og renæssancemusik af blandt andre Händel, Bach, Telemann og Caprario. Ved koncerten i Dronninglund Kirke tilføjes en lille buket af danske sange af den folkekære komponist Carl Nielsen. Det kan i øvrigt om Britta Krarup Møller bemærkes, at hun tidligere i sit tætte koncertprogram har sunget i Dronninglund Kirke, mens Monica Klærke også er medlem af duoen Domesticus. Mads Lindblad har givet koncerter i både New York, London og Skandinavien. Der er fri adgang til koncerten.