Sang Hu Lian fra Myanmarflytter på Stationsvej i Sæby

Lørdag var store flyttedag, hvor burmesere flyttede fra feriekoloni

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Weekenden var sto­re flyt­te­dag. Der mang­ler dog sta­dig en­kel­te lej­lig­he­der, før alle 66 bur­me­se­re har fun­det en bo­lig. foto: bent ja­kob­sen

SÆBY:Sang Hu Lian Cen Hyang er 23 år. Han er flygtning fra Myanmar - det tidligere Burma - og er nu ansat som slagteriarbejder på Danish Crown i Sæby. Han glæder sig til næste lønningsdag, for så køber han en seng og et lille bord. - Jeg flytter i en kælderlejlighed på Stationsvej i Sæby, fortæller en smilende Sang Hu, mens han i silende regn kigger lettere bekymret på de efterhånden våde papkasser, der står på ladet af bilen. I weekenden var der store flyttedag på Københavns Lærerforenings Feriekoloni i Sæby, hvor hovedparten af de 66 burmesere, der for nogle måneder siden ankom til Sæby, endelig kunne flytte i egen bolig i hovedsagelig Sæby og Frederikshavn. 28 burmesere 28 af burmeserne har fået ansættelse på Danish Crown, mens de resterende er familie. Karsten Thomsen er til daglig fællestillidsmand på slagteriet, og i de seneste måneder har han sammen med en række andre frivillige arbejdet hårdt på at skaffe boliger til burmeserne. Mangler lejligheder - Vi mangler stadig lejligheder til tre familier samt til to singler. Dem, der mangler bolig, bliver nu indkvarteret hos Sæby Søbad og er samtidig skrevet op i boligforeningen, fortæller Karsten Thomsen, der har fået god hjælp fra baptisterne i Sæby til at håndtere det praktiske i forbindelse med boliger til burmeserne. Sang Hu Lian Cen Hyang fortæller, at både hans søskende og forældre stadig er i Burma, men at han har fået mange gode venner på slagteriet. Sammen med de øvrige burmesere, der nu er ansat i Sæby, har han tidligere været ansat på Danish Crowns svineslagteri i Grindsted, der nu er lukket. NORDJYSKE Medier følger naturligvis vore nye medborgeres tilværelse i Ny Frederikshavn Kommune. Kan Du hjælpe med for eksempel de manglende lejligheder, kontakt os gerne, så vi kan formidle kontakten. redaktionen