Sundhed

Sang humor og helbredelse

HJØRRING:Radiolægen Carsten Vagn-Hansen er kendt for sine gode sundhedsråd landet over og fra sine brevkasser i mange aviser. Tirsdag 11. marts bliver der lejlighed til at høre såvel ham som hans kone Joan Vagn-Hansen ved et arrangement i Forsamlingsbygningen i Østergade. Det er Selvhjælpsprojekt Nord, der er arrangør. Sang, humor og helbredelse er temaet for arrangementet. Ægteparret kombinerer underholdning med oplysning om sundhed og livsglæde. De skiftevis synger og fortæller om forudsætningerne for sundhed, der ganske enkelt handler om at have det godt - med sin krop, sit sind, sine følelser, sine medmennesker, sin kultur, sit arbejde og sin sjæl. Sundhed er nemlig en helhed. Joan Vagn-Hansen er sygeplejerske og har livet igennem været engageret i frivilligt socialt arbejde, især gennem Røde Kors. Joan og Carsten Vagn-Hansen vil ved arrangementet i Hjørring synge gode, gamle kendte sange, viser og evergreens, som alle kan synge med på. For, som de siger: Man kan umuligt både være sur og synge samtidig. Det koster 50 kroner at deltage, og heri er inkluderet kaffe og kage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst