Sang og foredrag på Engparken

} RØRBÆK: Så er der igen foredrag og underholdning for ældre på Engparken i Rørbæk. Tirsdag 7. februar om eftermiddagen kommer ægteparret Kirsten og Keld Sørensen og underholder med fortælling sang og musik. Med til at spille klaver har de Signe Martin, tidligere korleder i Nørager. Kirsten Sørensen har kaldt arrangementet nostalgi, da ægteparret undervejs vil fortælle om oplevelser fra den tid de boede i Stenild og senere i Rold. På samme tid vil Keld Sørensen fortælle om formandskabet for "Senior Landmændene. Undervejs vil parret synge flere sange og der vil også være mulighed for fællessang. Arrangementet rundes af med fælles kaffebord, hvor der også bliver tid til at stille ægteparret spørgsmål om deres spændende liv. Centerrådet står som arrangør og håber rigtig mange vil møde frem tirsdag eftermiddag på Engparken.