Sang og musik i Hyggeklubben

Ø. BRØNDERSLEV: I morgen bliver der sang og musik i klubhuset. Poul Erik Jensen, Ø. Brønderslev spiller og synger i Hyggeklubben, og alle pensionister og efterlønnere er velkomne. Der vil blandt andet blive sunget sange fra DGI-sangbogen og andre sange - og som noget særligt vil der blive "premiere" på de helt nye Østside sange der blev fundet og offentliggjort i "Lokalbladet" i december. Det drejer sig om "Østsidesangen" med ny lokal tekst af Poul Jensen, Saltum og melodi til "Blæsten går frisk over Limfjordens vande" - og der bliver sunget endnu en helt ny lokal vise - til en helt ny melodi, nemlig "Øst-side Visen" med lokaltekst af Ingelise Poulsen, Stenum og melodi af Poul Erik Jensen, Ø. Brønderslev.

Forsiden