Sang på D’Wine
Barbershopgruppen Sotto Voce synger fredag aften
Opdateret kl. 15:41
AALBORG: Fredag 21. november underholder Barbershop-gruppen Sotto Voce på D’Wine bar.
Sotto Voce er en aalborgensisk gruppe, der synger glade evergreens og lystige viser.
- Dette synes vi umiddelbart passer meget godt til vores uhøjtidelige og hyggelige lokaler, fortæller Kristian Ishøy, ejer af D’Wine.
- Da vi åbnede baren i april, havde vi selvfølgelig en formodning om, at vi kunne få fat i det nordjyske publikum, men at det er gået så godt, som det er, er mere end vi havde turdet håbe på.
- Derfor vil man fremover komme til at se en masse arrangementer og masser af levende musik i vinbaren.
Barbershop-musik er en stilart, der opstod i USA i 1930’erne, hvor grupper af sangere synger a capella.
Klassisk set er der fire roller i Barbershop, hvor der er en leadsinger, en bas, en tenor og en baritonsanger. Dette skaber harmonier, som musikinstrumenter normalt ville lave, men alt formes med stemmer.
Sotto Voce optræder i klassisk kjole og hvidt som normen foreskriver det for Barbershop kor.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.