Sangdag med flag og fællessang

De små synger sammen i Nykøbing Kirke og på Musikværket torsdag formiddag

Emma Toftelund Poulsen
Øens børnehavebørn er inviteret til koncert i Nykøbing Kirke på torsdag, når 0. klasserne fra M. C. Holms Skole kommer og synger.Arkivfoto: Bo Lehm
Morsø 6. september 2016 11:37

NYKØBING: Flere end 100 børn fra 0. klasserne på M. C. Holms Skole kommer og synger for øens børnehavebørn, når Nykøbing Kirke torsdag 8. september slår dørene op til sangdagen "Små synger sammen". Også Musikskolen på Mors inviterer indenfor til sangdag. Det sker torsdag formiddag i Musikværket, hvor den kommunale dagpleje og vuggestuer synger sammen i dagens anledning.

40.000 børn vil overalt i Danmark flage og synge i vilden sky denne dag, og i år har mere end 2000 institutioner fået tilsendt flotte Oline-flag. Udover at opleve glæden ved at synge sammen med mange andre børn skal de også høre historie.

Små synger sammen er en del af Syngelyst, der er en kampagne, som med støtte fra Kulturministeriet vil sætte fokus på sang og sangglæde blandt børn og unge. Ifølge pressemeddelelsen viser internationale undersøgelser, at sangen har en stor indflydelse på sprogdannelse. Samtidig skulle sang og fællessang være med til at styrke de sociale kompetencer hos børn, ligesom sang og bevægelse menes at være godt for børnenes motorik.

Der vil være børnekoncert i Nykøbing Kirke kl. 9.30 og kl. 10.30.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...