Sange fra hjertet i Oxholm Kirke

”Songs from the heart” er kom­po­ne­ret af Gert Bach (bil­le­det) og Pe­ter Adriel. FOTO: GRE­TE DAHL

”Songs from the heart” er kom­po­ne­ret af Gert Bach (bil­le­det) og Pe­ter Adriel. FOTO: GRE­TE DAHL

ØLAND:Når Musik i Han Herred når frem til Oxholm Kirke på Øland i morgen, onsdag aften, kan tilhørerne glæde sig til en musikalsk oplevelse med Bach og Adriel. Gruppen, der foruden Gert Bach og Peter Adriel består af Pernille Bach og Jens Hostrup. ”Songs from the heart” er både en musikalsk rejse og enkeltstående musikstykker fra hjertet og det inderste følelsesliv komponeret af Gert Bach og Peter Adriel. Musikken taler til kroppen, intellektet, sindet, sjælen og det højere selv i en symbiose, der både er gældende for musikken selv og oplevelsen af den hos tilhøreren. Den skal være med til at skabe glæde og bære budskabet om kærlighed og fred. Bevidstheden om, at der er noget, der er større end mennesket, er en naturlig byggesten i det musikalske tonesprog og Peter Adriels tekster. Musikken spænder fra enkle sange på både dansk, engelsk og sanskrit over ballader og jazz til stort anlagte musikstykker. Tonesproget er intenst og billedskabende, især i de instrumentale musikstykker af Gert Bach, og gribende følelsesmættet i Peter Adriels musikstykker, som bl.a. har islæt af klassisk musik og kirkemusikalsk præg. Publikum kan se frem til en særegen, varieret og intens musikalsk oplevelse, som både kommer fra hjertet og taler til hjertet.