Sangens sylfide samler trådene

Randi Laubek skriver musik hver dag, men vil egentlig allerhelst gemme sig bag trommeslageren på turneer. USA har været ude efter hende

USA 1. februar 2003 07:00

Nogle har det elendigt, hvis dagen er gået, og de ikke har svedt og løbetrænet i et fitnesscenter. Det har sangerinden Randi Laubek ikke, men derimod føler hun sig skidt tilpas, hvis der er gået en dag, hvor hun ikke har fået skrevet på en ny sang. - Min motivation er der hele tiden. Jeg står op og laver kaffe og så sætter jeg mig til en guitar. Sådan har det været, siden jeg var 14-15 år, og jeg har det skidt, hvis det ikke foregår på den måde, smiler Randi Laubek. Af samme grund har hun bestemt ikke manglet stof til sin tredje cd, The Wedding of All Things, der udkommer på mandag. Da Randi Laubek skulle vælge 13 numre ud til albummet, stod hun med 75-100 sange at tage af, så skrivebordsskuffen får mange gange flere, end pladekøberne nu gør. - Den nye cd er nok mere imødekommende og lettere at gå til end de tidligere. Jeg synes selv, den samler de to første cd'er, og hvad jeg har lært af dem. Jeg har fået samlet trådene - derfor har den fået den titel, den har. Men jeg er da forberedt på, at folk vil spørge mig om, hvem det er, der holder bryllup, siger Randi Laubek, som i bogstaveligste forstand er helt på toppen denne onsdag eftermiddag. For vi mødes nemlig på én af hendes yndlingscafeer, Café Hovedtelegrafen, med udsigt over hele København. Personligt har den 29-årige Randi Laubek også fået lettere ved at overskue sin karriere som musiker de seneste år. Det havde hun ellers lidt svært ved i starten, og i tre år sagde hun nej til en pladekontrakt af ren nervøsitet for at blive udnyttet og misbrugt til noget, hun ikke kunne stå inde for. - Jeg synes, det bliver lettere og sjovere at lave plader. Jeg føler mig mere "i havn", som et nummer hedder på den nye cd. Da jeg som 23-årig på SU skulle til at lave den første cd, anede jeg intet om, hvordan man gjorde, og hvad en producer i grunden lavede. Det ved jeg nu, og derfor kan jeg også fokusere mere på dét, det handler om: musikken, siger Randi Laubek. Mange har kaldt hende en perfektionist - én, der bare vil have styr på tingene, og på hendes plader virker intet tilfældigt. - Jeg kan godt have en tendens til at vende tingene for mange gange, og det ryger, der måske noget umiddelbarhed ved. Men perfektionist er et grimt ord. Kan vi ikke bare sige, at jeg prøver at gøre tingene, så godt som jeg kan, spørger Randi Laubek. Grænseløst Gennem årene har Randi Laubek gjort sig umage med ikke at blive sat i bås. Folk skal ikke kunne kalde hendes musik pop, rock eller dansktop eller noget andet bestemt. - Jeg går ind for grænseløshed og vil gerne overraske folk. De skal ikke vide, hvad de får på forhånd. Hvis du endelig skal kalde min musik noget, er det nok kærestemusik. For jeg tror meget, jeg er én, som kærester lytter til sammen, siger Randi Laubek og slubrer lidt mere suppe i sig. Randi Laubeks første cd solgte omkring 30.000 eksemplarer, den anden godt 20.000 eksemplarer. Det er ikke helt voldsomme salgstal, men til gengæld er hun blevet hyldet i stribevis af anmeldelser for "sit høje kreative niveau" og for netop at have sin helt egen stil. - Den eneste forskel, det gør for mig, om jeg sælger 20.000 eller 100.000 eksemplarer, er, at mine chancer for at få lov til at lave endnu en cd er større, hvis jeg sælger mange. Men dét, der betyder noget for mig, er at nogle menensker får en god oplevelse. Måske lyder det idealistisk, men det er jeg også. Og romantisk på sådan en Shakespeare-agtig måde, tilføjer Randi Laubek. Sangerindens første cd solgte nogle få tusinde eksemplarer i Japan, og efter den forrige var der bud efter hende fra USA. - Pludselig fik jeg en henvendelse fra en amerikansk manager, der havde været i Danmark med en amerikansk kunstner. Her havde han hørt et nummer af mig i radioen, og han inviterede mig på en tur til USA. - Her var jeg til en masse møder ved en masse ovale borde, og han sagde, at hvis jeg flyttede derover, ville han gøre en masse for at få mig lanceret. Det sagde jeg nej til, for jeg kan ikke tænke mig at flytte. Jeg er et hjemmemenneske og en rigtig tryghedsnarkoman, og jeg var bange for at miste den frihed, jeg har fået af mit pladeselskab til at lave, hvad jeg vil, hvis jeg skal karte rundt på turné derovre i fire måneder i træk, siger Randi Laubek, der voksede op i det lille fiskerleje Voerså i Vendsyssel. Nu hører det så også til historien, at Randi Laubek sværmer mest for processen med at skrive sange og ikke helt har den samme glæde ved at stå på en scene. - Når jeg står der, bliver jeg nervøs og genert, og kunne jeg gemme mig bag mig bag trommeslageren, ville jeg synes, det var godt. Jeg føler mig lidt i vejen og vil gerne have, at det er musikken, der taler. Det kan godt være, at det skyldes min nordjyske fortid, men jeg får let en følelse af, at jeg fører mig frem. Og én ting er sikkert: det at være stjerne og at få opmærksomhed har aldrig været drivkraften for mig, siger Randi Laubek. Samtidig med at bøgen springer ud - sidst i april og i maj - springer Randi Laubek også på 15 scener på en klub-turné rundt i hele landet. Samtidig får landets skatteborgere en mulighed for at se, hvad de har fået for pengene. På det seneste har Randi Laubek nemlig været på finansloven, idet hun har fået legater fra Statens Kunstfond. - Pengene har været med til at give mig en ro og har betydet, at jeg har kunnet gå ned af en vej og prøve noget, som jeg ellers ikke ville have kunnet, siger Randi Laubek, der allerede er gået i gang med at lave demoerne til sin fjerde cd. For det spyr ud med musik fra hende hver dag efter morgenkaffen...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...