Sanger sagsøger ven over falske Rolex-ure

Sangeren John Mayer lægger sag an mod sin egen gode ven for at sælge ham falske Rolex-ure for en halv million dollars.

John Mayer kan godt lide luksuriøse ure. Faktisk så godt, at han i de seneste år har købt ure for intet mindre end fem millioner amerikanske dollar, eller 27 millioner kroner.

Problemet er bare, at rigtigt mange af sangerens ure er forfalskninger. Derfor har Mayer nu lagt sag an mod sin faste ur-sælger - som også er en af hans bedste venner. Det skriver Billboard.

Ifølge klageskriftet, som blev indgivet til Californiens Højesteret i går, så har den 36-årige sanger lagt sag an mod ur-sælgeren Robert Maron for at sælge ham syv ure, som ifølge Rolex er forfalskninger.

Mayer begyndte at købe sine ure af Maron tilbage i 2007, og de to blev hurtigt så gode venner, at de tog på ferie sammen. Maron har også flere gange ledsaget Mayer på turné.

Men da et af de fine ure i 2010 skulle repareres, og Mayer sendte det til Rolex, fik han besked tilbage om, at uret indeholdt forfalskede dele. I 2011 skete det igen, og Mayer har siden fundet ud af, at Maron har solgt ham intet mindre end syv falske ure.

Han søger nu 656.000 dollar - eller 3,5 millioner danske kroner - i erstatning for det, anklageskriftet blandt andet kalder bedrageri og vildledning.

Newspaq

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst