Brønderslev

Sanglærke til aktionærmøde

Charlotte Hjørringgaard Larsen underholder

Charlotte Hjørringgaard - synger musical-melodier. Arkivfoto: Peter Broen
Charlotte Hjørringgaard - synger musical-melodier. Arkivfoto: Peter Broen

BRØNDERSLEV: Der bydes på speciel underholdning, når Spar Nord Midtvendsyssel tirsdag 27. februar har aktionærmøde på Nordjyllands Idrætshøjskole.

Charlotte Hjørringgaard Larsen synger musical-melodier og kendte sange efter det mere formelle program.

Charlotte Hjørringgaard Larsen er opvokset i Brønderslev, og da hun skulle konfirmeres, begyndte karrieren i Brønderslev Kirkes Pigekor. Der kom hurtigt nogle soloopgaver, og hun dannede derpå med et par veninder vokaltrioen "Treble".

Efter et halvt år på Den Sønderjyske Højskole for Musik og Teater samt tre år på MGK (Musikalsk Grundkursus) i Kolding, blev Charlotte Hjørringgaard Larsen i 2003 optaget på Nordjysk Musikkonservatorium.

Hun havde sin professionelle debut i 2007 i rollen som Rose/Gilda i Aalborg Operafestivals egenproduktion "Kærlighedens Labyrint". Forestillingen blev skrevet over "Højsangen" fra Bibelen. Siden da han Charlotte Hjørringgaard Larsen blandt andet sunget Nattens Dronning i "Tryllefløjten" på Nordjysk Musikkonservatorium, Madam Herz i "Teaterdirektøren" ved Det Nordjyske Operakompagni, Grete i "Hans og Grete" samme sted, Gilda i "Rigoletto" under Aalborg Operafestival, Opus i "Opus og Monster Band" ved "En Opera" samt Eliza Doolittle i "My Fair Lady" på Hjørring Sommerspil.

Der er kun det ene aktionærmøde i området, så der er indsat busser fra Hjallerup til Brønderslev.

Der bliver fredsvalg til bankrådet, idet der kun er fire kandidater, og der er fire pladser, der skal besættes.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden