Sanistål optræder med rap i Herning

Herning 1. september 2005 06:00

AALBORG:Mød en skrap rapper hos Sanistål. Sådan lyder invitationen til at besøge den nordjyske stålgrossists stand på HI-messen i Herning 6.-9. september. Det er danmarksmesteren i freestyle rap, Per V. alias Per Vers, der optræder på slap line på Saniståls stand. Det med slap line skal forstås på den måde, at Per V. har givet sig selv den udfordring at møde helt uforberedt op på standen og så give sig til at rappe løs om hvad som helst, de besøgende måtte bringe på bane. Og som det næsten advarende hedder fra Sanistål er han "lige på kanten", så messegæsterne må være forberedt på lidt af hvert og langt fra alt sammen lige stuerent. Emnekredsen holder sig næppe inden for det produktsortiment, Sanistål præsenterer på messen - omfattende alt fra hydraulik over pneumatik, transmissioner, ventiler, svejsning, bilindretning, værktøj og industrislanger til værktøjsmaskiner og meget andet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...