Sankthans blev travl for brandfolk

Der var lørdag aften dobbelt så travlt som normalt på brandstationerne landet over

Akrivfoto: Klaus Madsen

Akrivfoto: Klaus Madsen


DANMARK: Når danskerne tænder landets Sankthans-bål så giver det ekstra travlhed hos landets brandvæsner.
- I forhold til en almindelig hverdag har der i går aftes været næsten dobbelt så mange brande, siger Steen Nonnemann, der er statistiker hos Beredskabsstyrelsen.
Til gengæld er niveauet næsten det samme som på Sankthans sidste år.

Gnister i Mørke

- Det minder meget om hinanden. Vi registrerede 44 meldinger til alarmcentralerne sidste år, og i år er tallet så 46, siger han.

Et af de steder, hvor det gik galt, var i Mørke i Østjylland. Det var formentligt gnister fra et Sankt Hans-bål, der fløj ind i en åben lade.
Ifølge Østjyllands Politi var der kun 20 meter mellem bål og lade, da det gik galt tæt på midnat.

Ingen problemer i Nordjylland

Gnisterne fik så godt fat i laden, at flere maskiner udbrændte og taget styrtede ned. Det lykkedes dog at forhindre, at branden spredte sig til andre af gårdens bygninger.

Ifølge vagtchefen for Nordjyllands Politi var der sankthans aften ikke nogen nævneværdige episoder, hvor bålafbrændingen gik over gevind i Nordjylland.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.