Sankthansfest på havnen i Sæby

Efter et par magre år bliver der igen blus på heksen

SÆBY:Efter et par års fravær genoptages traditionen med at holde sankthansaften på havnen i Sæby. Det er Lions Club Jyske Ås og Sæby Borgerforening, der er gået sammen om at holde en skøn fest med musik, sang og båltale. I øjeblikket arbejder arrangørerne på at få blandt andre Sæby Musikskole og teaterfolkene på Skovlyst til at stille op, men der er også andre planer til festen - for eksempel skal der holdes et ”anderace”. Meningen er ganske enkelt, at publikum får mulighed for at købe en gummiand. Gummiænderne søsættes et sted ved åen, og den and der først når ned til havnen har vundet. Der vil samtidig være mulighed for lidt at spise og drikke, og båltalen bliver holdt af kommunaldirektør Claus Reimann Petersen.