EMNER

Sans for former og farver

På kun 300 kvm har Aase Pedersen lavet skabt sin egen trylleskov

Allerede på vej ned ad Toften i Hals ser haven ved nummer 2 ud af noget særligt. Tonstunge sten kanter bedet, hvor en kugle-acasie troner midt i den ca. en meter brede forhave af rododendron, tæmmet rødtjørn, en møjsommeligt kllippet minielm og azalier i efterårsdragt. Præcis så tilpas lave, at det lille gule hus ikke forsvinder bag løv. Og inde bag huset gemmer sig Aase Pedersens paradis af forunderlige gevækster, hulsten i snor i træer, der er klippet i form og aldrig bliver større, end den kun 300 kvm store have kan bære. Utallige planter Hundredvis af forskellige planter dækker jorden, der ikke er at se ret mange steder. Hvor mange planter der er, har Aase Pedersen ikke tal på. - Men du er velkommen til at tælle, lyder opfordringen med et smil fra plantesamleren, der ikke helt er klar over, hvad manien begyndte med. - Det startede måske med bregner, hosta, klematis eller noget helt fjerde. Det ene tog bare det andet. Interessen for have har Aase Pedersen med fra barndommen, hvor et hjørne af forældrenes have blev kultiveret, plejet, sået til og passet. Siden blev det til egen have i 26 år, før hun flyttede i lejlighed, tog de sjoveste planter med og parkerede dem tæt på et lille stykke af udlejerens grund. Planlægning Men da hun i 1998 fandt det lille hus på Toften, var frosten knap af jorden, før hun med venners hjælp gravede hele græsplænen op, placerede et drivhus og byggede haven op omkring det. Fra starten nøje planlagt i mindste detalje, fordi Aase Pedersen altid havde ønsket sig en skovhave. Resultatet er stier og gange, der snor sig ind og ud mellem vandgran, egebladet hosta, opstammede azalier og mange, mange andre planter. I mange andre buske og træer klatrer klematis lystigt og giver tidlige blomster i den ellers så stedsegrønne have. Lige nu fylder en skovranke stadig en kastanje med masser af små røde blomster, der giver haven farve sammen med efterårsgule hostaer. De matcher igen en guldpyramide-elmen - og et meget mørkegrønt takstræ. Omhyggeligt klippet rundt for ikke at tage pladsen fra en kryptomeria. - Jeg havde ellers sagt til den, at den ikke skulle kravle i kastanjen, siger hun med et smil om skovranken. Yndlindsstedet 30 kubikmeter muld skulle der til, før den sidste rest græstørv var forsvundet. Nogle af dem i bunden af den ca. 50 cm brede blomsterkumme, som står langs den ene væg og endevæggen i drivhuset. Men også bedene er anlagt ovenpå dynger af græstørv for at slippe for at køre dem bort. - De fik først lov til at ligge og forsvinde, og kommer der lidt til syne, rykker jeg det bare op. Drivhuset er Aases yndlingssted efterår og forår, hvor blot en lille smule sol giver varme, og hvor tre blomstrende klematis er tidligt på færde. Derudover elsker hun med egne ord, at gå og nusse i sin have. - Gerne i bare tæer om morgenen, og sommeraftener kan det godt ske, jeg lige skal en tur herud, selvom jeg har nattøj på, fortæller Aase Pedersen. Netop nusseriet er der en grund til. - Det er så hyggeligt, filosoferer haveejeren med sans for former - og derfor klipper og gør ved, indtil træer og buske får den rigtige facon. Gerne i november, så afklippet kan bruges til de juledekorationer, Aase underviser i på en på en workshop i haveforeningen. Handywoman Men også med hang til spøjse indslag. Som en lille trådkurv fuld af uld til fuglene at bygge rede af; en kurv fuld af forestenede søpindsvin; et gammelt tørrestativ af træ på en væg og til at slå ud som en paraply. - Den mangler en pind, så sådan en må jeg se om jeg kan finde og sætte i, lyder det fra haveejeren. Lidt handywoman må man være, når man bor for sig selv. Det var også handywoman Pedersen, der en dag sprang på væggen ind til et udhus med en muggert, for her skulle være overdækket terrasse. Det ca. seks kvm store rum er siden møbleret med tre kurvestole fundet i en container samt et bord. Foran er kuglerunde buskbom placeret i grus i japansk stil. - For at give en rolig afslutning på terrassen, lyder grunden. På turen rundt i haven dukker også mange forskellige bregner op. - Købt, fordi jeg godt kan li' at se på dem. Men også træpæoner er blevet en dille, så der nu er otte-ni stykker placeret rundt omkring. Som den, der netop er hjembragt fra Aase Pedersens første havetur til England i august. Og hvis navn hun ikke lige i farten husker. Navne - Jeg går ikke så meget op i navnene. Siger hun. Men fortæller om rododendron med navne som Prinsesse Anne, Bernstein og Whisky. Den sidste købt, fordi hun gerne nyder en god en af slagsen og derfor måtte eje en plante med netop det navn. Og strør om sig med ord som sort slangegræs, cotoneaster, blyantstræ, høsttidløs og troldnød placeret foran køkkenvinduet, fordi den blomstrer om vinteren. Så er der altid noget kønt at kigge på i haven, hvor der efter Aase Pedersen udsagn ikke er meget at passe. Højst en times arbejde om ugen, fordi der er så mange planter, at der ikke er plads til ukrudt. - Jo flere planter, jo nemmere er det, lyder rådet. - For jeg er i bund og grund nok lidt doven.