Musik

Sanselig oplevelse på museum

Musik på udstilling bliver afspillet på MP3-afspillere

SÆBY:Sæby Museum kan byde de besøgende på, hvad museumsinspektør Annemette Løkke Berg betegner som en sanselig oplevelse i forbindelse med sommerudstillingen "Musikken i Sæby". - Museet er blevet tilgodeset af Nordjyllands Amts Udviklingspulje, fortæller hun. Netop ved en musikudstilling giver det nye muligheder, når vi kan "krydre" oplevelsen med musik-bidder, som relaterer sig til emner på udstillingen. -Musikken, som de besøgende kan nyde, bliver afspillet på MP3-afspillere, og det giver en fantastisk lydoplevelse. Amtet har støttet projektet med 25,0000 kr. Det har været stærkt medvirkende til, at museet har kunne opsætte fire afspillere. - Det er, siger museumslederen, et skridt ind i fremtidens formidling, som jeg mener, at museet kan bære samtidig med, at de besøgende ikke distraheres i deres museumsoplevelse i den gamle Konsul Ørums Gaard.