Sara Slott-konkurrent sætter verdensrekord før OL

Amerikaneren Sydney McLaughlin satte verdensrekord i 400 meter kort før næste måneds OL i Tokyo.

Sydney McLaughlin må betegnes som favorit til at tage guldet ved OL i Tokyo i 400 meter hæk efter sin præstation ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber i Eugene.

Sydney McLaughlin må betegnes som favorit til at tage guldet ved OL i Tokyo i 400 meter hæk efter sin præstation ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber i Eugene.

EUGENE:Sara Slott Petersen skal formentlig løbe hurtigere end nogensinde, hvis den danske hækkeløber skal blande sig i medaljekampen ved OL i Tokyo.

Natten til mandag blev verdensrekorden i 400 meter hæk forbedret, da amerikaneren Sydney McLaughlin satte en fantomtid ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber.

McLaughlin blev den første kvinde i historien til at komme under grænsen på 52 sekunder, da den 21-årige løber vandt stævnet i Eugene i tiden 51,90 sekunder.

Hun slog landsmanden og den regerende olympiske mester, Dalilah Muhammad, med 52 hundrededele af et sekund.

Muhammad, der vandt OL i Rio for fem år siden foran Sara Slott Petersen, var indehaver af den hidtidige rekord på 52,16 sekunder.

McLaughlin og Muhammad er blandt de helt store favoritter ved OL i Tokyo, der foregår fra 23. juli til 9. august.

34-årige Sara Slott Petersen, der vandt sølv i Rio i 2016, deltager også i Japans hovedstad, hvor hun er den ene af to danske fanebærere. Den anden er sejleren Jonas Warrer.

Da aarhusianeren for fem år blev nummer to og hentede sølv i Rio, skete det i en tid på 53,55 sekunder. Sara Slott Petersens bedste tid i 2021 er på 55,21 sekunder.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.