Sara Slott lukker Diamond League-sæson med femteplads

Den danske atlet kunne ikke true de bedste i 400 meter hæk ved sæsonens sidste Diamond League-stævne.

Ritzau
Slotts fadæse pletter dansk VM-præstation Foto: Reuters/Phil Noble/arkiv.
Atletik 1. september 2017 23:36

Sæsonens sidste Diamond League-stævne blev afholdt fredag aften i Bruxelles, og her havde den danske atletikstjerne Sara Slott Petersen knapt så meget fart i benene.

Danskeren sluttede på femtepladsen blandt otte deltagere i 400 meter hæk med tiden 55,54 sekunder.

Dalilah Muhammad fra USA vandt i tiden 53,89 sekunder.

Sara Slott Petersen løb for nylig i tiden 54,35 sekunder ved Diamond League-stævnet i Zürich, hvor danskeren leverede sæsonens bedste tid.

Før det sluttede danskeren på femtepladsen ved Diamond League-stævnet i Birmingham.

Ved VM i august i London måtte hun efter en teknisk fejl i semifinalen acceptere en niendeplads.

Sara Slott Petersens næste opgave bliver ifølge Dansk Atletik Forbund (DAF) den kommende søndag, hvor hun stiller op i 200 meter ved DM i Aalborg.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...