Sarkozy beskyldt for ulovlige bidrag

Frankrig 1. september 2011 06:00

PARIS: Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozys, kontor afviser, at han under valgkampen i 2007 modtog valgkampbidrag fra L'Oreal-milliardærarvingen Liliane Bettencourt. Den påstand er ellers fremsat i avisen Liberation, der har trykt passager fra bogen "Sarkozy slog mig ihjel", der bliver sat til salg i dag. Påstandene truer med at genoplive den politiske og finansielle skandale, der for et år siden rystede Sarkozys regering. - Disse påstande er skandaløse, grundløse og usande, siger en talsmand for Sarkozys kontor. Påstandene har potentiale til at skabe en uønsket opmærksomhed om Sarkozy kun få måneder før præsidentvalget i Frankrig i 2012, hvor han ventes at genopstille. I bogen, der er skrevet af to journalister fra Le Monde om forskellige personers forhold til Sarkozy, siger den dommer, der tidligere har undersøgt påstandene om, at Bettencourt gave penge til Sarkozy, at et vidne har set Bettencourt fysisk give penge til Sarkozy. Der er strenge regler for, hvor meget franske politikere må få i støtte til deres valgkamp./ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...