København

SAS aflyser fly

Indtil videre er 61 ankomster og afgange berørt - heraf to i Aalborg

SAS aflyser igen lørdag fly på grund af kabinepersonalets arbejdsnedlæggelse. Arkivfoto

SAS aflyser igen lørdag fly på grund af kabinepersonalets arbejdsnedlæggelse. Arkivfoto

KØBENHAVN:Kabinepersonalet hos SAS forsætter lørdag sin arbejdsnedlæggelse, og det betyder, at flyselskabet dagen igennem aflyser en række fly.

I alt er der tale omt 61 aflysninger. 27 afgange og 34 ankomster er aflyst ifølge SAS’ hjemmeside.

I Aalborg har det betydet, at en SAS-afgang fra København med ankomst i Aalborg kl. 15.35 er aflyst, og det samme gælder afgangen fra Aalborg til København klokken 16.05.

- Vi har noteret os, at 75 af vores medarbejdere ikke er mødt ind, og det har betydet, at vi kun har været i stand til at afvikle cirka halvdelen af vores flytrafik, siger SAS’ pressechef, Trine Kromann.

Ansatte skal flyttes

Arbejdsnedlæggelsen begyndte fredag formiddag, da et informationsmøde hos kabinepersonalets fagforening, CAU, udviklede sig til et fagligt møde.

Striden drejer sig om, at 147 ansatte skal flyttes over i SAS’ nye datterselskab Cimber. Parterne kan ikke blive enige om en overenskomst for medarbejderne.

- Vi har tilbudt, at de 147 medarbejdere, som skal overflyttes, kan forsætte på samme overenskomst i Cimber, som de er ansat på nu i SAS, siger Trine Kromann, og fortsætter:

- Som en del af forhandlingerne har vi ønsket, at de medarbejder, som vi ansætter fremadrettet, skal være på nogle lidt ringere vilkår, og det har fagforeningen ikke accepteret.

Truet til at være med

Ifølge SAS er flere medarbejdere bliver truet til at tilslutte sig det faglige møde, som CAU afholder på Hotel Hilton.

- Flere af vores ansatte er blevet truet til at gå til fagligt møde af kolleger i civilt tøj, når de mødte ind på arbejdet i morges. Andre har modtaget sms’er derhjemme. Der er mange, som har oplevet det som vældigt voldsomt, og har sygemeldt sig på den baggrund, siger Trine Kromann.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.