SAS-direktør: Chance for succes er 50 procent

SAS-salgsdirektør Eivind Roald giver søndag aften forhandlingerne i SAS 50 procents chance for succes.

SAS-direktør: Chance for succes er 50 procent

En af direktørerne i SAS-ledelsen vurderer, at chancen for en løsning for SAS er fifty-fifty.

- Vi har 50 procents chance for at lykkes, siger Eivind Roald, koncerndirektør for salg og markedsføring i SAS, til den norske avis Aftenposten.

Eivind Roald sidder tæt på de dramatiske forhandlinger i København.

- Men jeg vil gerne tilføje, at vi kun har et mål for øje, og det er selvfølgelig at finde en løsning, siger Eivind Roald.

- At vi finder en løsning fortjener alle vore 27 millioner passagerer. Det er dem vi lever af, siger SAS-direktøren.

Han ønsker ikke at kommentere den dramatiske situation yderligere til den norske avis.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.