SAS-fly måtte nødlande efter brand i motor

Motor brød i brand i SAS-fly kort efter start fra Kiruna i det nordligste Sverige

Et SAS-fly på vej fra Kiruna til Stockholm måtte fredag morgen foretage en sikkerhedslanding efter brand i en motor. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Et SAS-fly på vej fra Kiruna til Stockholm måtte fredag morgen foretage en sikkerhedslanding efter brand i en motor. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

SVERIGE:Et SAS-fly fra Kiruna på vej til Stockholm er landet i Luleå, efter at en motor er brudt i brand. Det skriver Aftonbladet og andre svenske medier.

Flyet var lettet fra Kiruna i det nordligste Sverige klokken 6.05.

Kort efter at flyet var kommet i luften, begyndte flyets ene motor at brænde, fortæller passagerer.

- Jeg tænkte, om jeg nu skulle dø, siger en passager til Aftonbladet.

Det var et teknisk problem, der var skyld i, at passagerflyet fra Kiruna måtte sikkerhedslande i Luleå i Nordsverige, oplyser SAS. Alle om bord er uskadt.

- Der er et fly i morges fra Kiruna på vej til Arlanda (lufthavn i Stockholm, red.), som har haft et teknisk problem med den ene motor.

- Man gennemførte en kontrolleret sikkerhedslanding. Jeg kan forstå, at passagerne oplevede det som dramatisk, siger pressechef Freja Annamatz til Aftonbladet.

En passager fortæller, at der lød høje lyde, lige efter at flyet var kommet op i højden.

- Da vi nåede op i flyvehøjden, og de skulle til at begynde at dele kaffe ud, lød der et knald to gange, fortæller en passager til tv-kanalen SVT.

- Jeg sad lige bag venstre motor. Efter knaldene begyndte den at brænde.

Der var tale om et fly af typen Boeing 737 - 600. Passagerne, der var om bord på flyet, er kommet på et nyt fly, der efter planen vil lande i Stockholm inden klokken 11.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.