SAS flyver for Apollo

CHARTER:SAS og Apollo har netop indgået en ny kontrakt. Kontrakten gælder 117.000 af Apollos og søsterselskabet, Falk Lauritsens, sommergæster for 2010 og lyder på knapt en kvart milliard kroner. SAS og Apollo har for syvende år i træk valgt at indgå i den vigtige samarbejdsaftale, og aftalen er den hidtil største mellem de to parter. Apollo er således SAS’ største kunde. Sommerflyvningerne går til en lang række forskellige Middelhavs-destinationer som græske, spanske og tyrkiske, og den overvejende del af flyvningerne foregår over weekender, hvor de danske ferierende helst vil af sted, og hvor SAS har kapacitet til rådighed.