SAS sætter rekord i trafikfald

SAS var tæt på en livstruende nedtur i 2009. Det viser tal på flyselskabernes fald i passagertrafikken.

EMNER 16. september 2010 13:30

Ifølge nyhedsbrevet check-in.dk faldt antallet af betalte sædekilometer i SAS fra 2008 til 2009 med 16,7 procent. Dermed sætter SAS verdensrekord i tab af passagertrafik, skriver nyhedsbrevet. Ingen andre af verdens største luftfartsselskaber havde så stor nedgang. På andenpladsen kom Thai Airways med et fald på 15,6 procent, og på tredjepladsen lå Japan Airlines med et fald på 13 procent. Tallene bekræfter, at SAS var i en vanskelig situation. Produktionsapparatet blev i løbet af en kort periode skåret dramatisk ned - og mere dramatisk end alle andre luftfartsselskaber i samme kategori, oplyser check-in.dk. Nyhedsbrevet konkluderer dog, at det er imponerende, at SAS har kunnet rejse sig fra en lynslankekur, der under andre omstændigheder kunne være direkte livstruende./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...