Lufthavne

SAS-strejke kostede Københavns Lufthavn 85.000 rejsende

Trods to konkurser og en pilotstrejke i flybranchen vokser mængden af rejsende i Københavns Lufthavn.

SAS' piloter strejkede i fem dage i april. Det betød 85.000 færre rejsende fra Københavns Lufthavn. (arkivfoto)

SAS' piloter strejkede i fem dage i april. Det betød 85.000 færre rejsende fra Københavns Lufthavn. (arkivfoto)

KASTRUP:En strejke blandt piloterne hos luftfartsselskabet SAS kostede Københavns Lufthavn i Kastrup 85.000 rejsende i slutningen af april. Det viser lufthavnens trafiktal.

- De fem dage med pilot-strejke i april betød omkring 85.000 færre passagerer end forventet, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Derudover mangler to af luftfartsselskaberne fra sidste, da både Primera Air og Wow Air er gået konkurs i marts. Disse to selskaber stod for 36.500 passagerer i april i 2018.

Set over hele april var faldet dog ikke nok til at give et faldende antal rejsende sammenlignet med samme måned sidste år. Samlet set var der 0,5 flere rejsende i Københavns Lufthavn i april end sidste år.

En stor del af forklaringen er, at påsken i år lå i april, mens den sidste år lå i marts.

Thomas Woldbye erklærer sig særdeles tilfreds med, at lufthavnen trods modvind kan præstere en voksende mængde rejsende.

- At fremgangen trods strejke og konkurser lander på 0,5 procent i april, er ganske godt og viser, at der er en god og sund underliggende vækst i Københavns Lufthavn, siger Thomas Woldbye.

SAS-piloterne strejkede fra 26. april til 2. maj. Derfor vil strejken også få en påvirkning på trafiktallene for de første dage i maj.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst