Forskning

Satellit med dansk udstyr på vej op

Dansk Rumforskningsinstitut har arbejdet på projektet til ca. 75 mio. kr. i 10 år

Der er vigtigt dansk udstyr med om bord, når den europæiske videnskabssatellit Integral på torsdag sendes i kredsløb fra rumbasen Baikonur i Kazakhstan. Opsendelsen sker med en russisk Proton-raket, og der er således tale om et samarbejde mellem Rusland og den europæiske rumfartsorganisation ESA. Integral, der er en af de større europæiske satellitter med en vægt på godt fire tons, har fire instrumenter om bord. Heraf er det ene et røntgenkamera, der er udviklet over en ti-årig periode med Dansk Rumforskningsinstitut som primært ansvarlig for udviklingen. Seniorforsker Niels Lund, Dansk Rumforskningsinstitut, er videnskabelig leder for projektet. Han vurderer, at op mod to tredjedele af arbejdet med røntgenkameraet Jem-X er foretaget i Danmark, mens udenlandske parter har stået for resten. - Vi har været mellem 5 og 15 mand, der har arbejdet på projektet i de sidste ti år, forklarer Niels Lund, der vurderer, at projektet har stået Dansk Rumforskningsinstitut i ca. 75 mio. kr. Som "modydelse" får Danmark dels mulighed for kompenserende ordrer til industrien, dels gode muligheder for de danske forskere. - For det første kender vi satellitten rigtigt godt, fordi vi har været så tæt på udviklingen. Det betyder, at vi kan formulere forskningsprojekter, der vil passe godt til satellitten. Dertil kommer, at de danske forskere automatisk er tildelt en vis brøkdel af observationstid på instrumenterne om bord, siger Niels Lund. Integral adskiller sig ved at være et forskningsapparat, der skal bringe forskningen i gammastråling og de såkaldte gammaglimt et stort skridt videre. I den forbindelse skal det danske røntgeninstrument primært ses som et hjælpeinstrument, der kan komplettere de målinger, som de to gamma-instrumenter foretager. Røntgenkameraet skal blandt andet måle, om de fjerne kilder, der udsender stråling, skifter mellem gamma og røntgen eller udelukkende "tænder og slukker" for gammastråler. Niels Lund lægger ikke skjul på, at udviklingen af instrumentet har været en langstrakt og til tider besværlig opgave. Sej omgang - Det har været en temmelig sej omgang, for vi har undervurderet problemerne med at få instrumentet gjort klar. Til alt held har de andre instrumenter haft tilsvarende problemer, siger Niels Lund. Selve satellitten har dermed nærmest stået klar og ventet på, at de videnskabelige instrumenter skulle blive gjort færdige. For det danske projekt bestod problemet især i at holde den meget nøjagtige detektor fuldstændig ren. For at undgå for mange ledninger har man samlet udstyr inde i røntgenkameraet, men det har givet problemer med småaffald fra for eksempel skruer, når udstyret skulle monteres. - Der er tale om en glasplade med meget fine kredsløb. Hvis en lille metalspån fra en skrue kommer til at ligge på pladen, vil det på et tidspunkt forårsage en kortslutning, siger Niels Lund. Man har derfor måttet inspicere, rense og vaske igen og igen. Nu er instrumentet testet på kryds og tværs og skulle være "renvasket" nok til en tur i rummet. Det danske projekt har dog leveret to éns instrumenter, så hvis det ene bliver slået ud af en forurening, vil det andet forhåbentlig virke. Integral er et gammastråle-laboratorium, der skal være med til at forklare de enorme udladninger af gammastråler i universet. For eksempel er der ca. en gang i døgnet et stort gammaglimt, som man ikke kender kilden til. Gamma-teleskopet skal hurtigt opfange gammastråling fra for eksempel de enorme eksplosioner fra supernovaer, når store stjerners livsbane afsluttes. Det kan lede andre astronomer frem til kilderne for disse gammastråler. Grundstoffer skabes De store eksplosioner udløser enorme mængder af energi, typisk i form af gammastråler. Samtidig fungerer supernovaer som en slags kemiske fabrikker i universet, idet de skaber tunge atomer. Integral-satellitten skal blandt andet spore aluminiumatomer, som har en forholdsvis lang levetid. - En af de ting, som vi gerne vil forstå bedre er, hvordan grundstofferne skabes i stjernerne. Desuden vil Integral give os mere viden om, hvordan stof strækker sig i nærheden af de såkaldte sorte huller, siger Niels Lund. Målingerne vil blandt andet kunne sige forskerne mere om, hvor vigtigt det er med mange forskellige grundstoffer, når der skal dannes stjerner. Man har i videnskabskredse en fornemmelse af, at eksistensen af tunge grundstoffer som supplement til brint og helium er vigtig i forbindelse med dannelsen af nye stjerner. Integral har kostet ca. 2,5 mia. kr., men så er opsendelsen betalt af Rusland, mens instrumenterne betales af de lande, der har udviklet dem. Som modydelse får Rusland en pæn del af observationstiden på Integral. Satellitten har en forventet levetid på to år og kan muligvis strækkes i op til fem år. /ritzau/